Til forsiden
Hold Halloween i Lysets Land

Besøg Lysets Land i slutningen af oktober og vær med til at fejre Halloween. Halloween er ret ny tradition i Danmark, men den har rødder i religionen og den europæiske historie. Hvis du har prøvet at fejre Halloween før, så kender du traditionerne. Hvis ikke, kan du læse om det nedenfor.

Halloween i Lysets Land

I Danmark har der aldrig været stor tradition for at fejre halloween. Det er dukket op i de senere år, hvor butikkerne er begyndt at pynte op til halloween. Specielt institutioner har taget emnet op og pynter op med uhyggelige ting, udklædning og temafrokoster. Mange laver også de traditionelle græskarlygter. Til gengæld har traditionen med "trick-or-treat" fra USA aldrig rigtig vundet indpas. Halloween er nok stadig lidt et "by-fænomen", men også i Lysets Land har vi Halloween arrangementer.

Halloween på Nordsøen Oceanarium

Der er pyntet op til uhygge på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals til Halloween d. 29.-30. oktober, og du kan møde genfærd, hekse og meget andet.
Læs mere om Halloween på Nordsøen Oceanarium

Halloween i Frederikshavn

Kom til "Open by Nightmare" i Frederikshavn d. 28. oktober og oplev butikkerne fra den uhyggelige side.
Læs mere om Halloween i Frederikshavn

Halloween i Hjørring

Kom til Halloween arrangement på Hjørring Bibliotek for større børn på 12-14 år.
Læs mere om Halloween på Hjørring Bibliotek

Hvad er Halloween og hvor stammer det fra?

Halloween stammer oprindeligt fra den kristne Allehelgensdag d. 1. november, der var en mindedag for alle helgener uden egen mindedag. Derfor faldt Allehelgensaften - Halloween - på d. 31. oktober. Specielt i USA mente man, at hekse, genfærd og mørkets magter hjemsøgte de levende denne aften, og Halloween blev en konkretisering af det uhyggelige. Med reformationen blev Allehelgen i stedet en mindedag for alle kristne og alle døde i løbet af det forgangne år, og dagen blev i kirken flyttet til den første søndag i november.
Læs mere om historien bag Halloween

Selve traditionen om Halloween blev dog stadig holdt d. 31. oktober, og i USA er det i dag en vigtig helligdag, hvor børn klæder sig ud, går "trick-or-treat" fra dør til dør hos naboerne, og man fester. Der er desuden en stor tradition for at lave græskarlygter, som er et ikon for Halloween, der stammer fra et gammelt irsk sagn om Jack of the Lantern.
Lær at lave en græskarlygte
Læs om det irske sagn Jack of the Lantern
Mandag, oktober 24 2011

Vidste du:

At Halloween altid falder på den 31. oktober, men i Danmark ofte fejres i børnenes efterårsferie. Dagen bruges til socialt samvær med leg og mulighed for at være kreativ. Halloween kan sammenlignes meget med den danske tradition til fastelavn.

Lygtefest i Sæby

Som en del af fejringen af lyset i mørket omkring Halloween kan du også komme til lygtefest på Sæbygaard d. 6. november 2011.
Lygtefest i Sæby 
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT