Til forsiden
Lysets Land - Toppen af Danmark

I Toppen af Danmark er lyset i fokus: Her er flere solskinstimer end i resten af landet og en længere periode med lyse nætter om sommeren. Kendte kunstnere har gennem tiden også skildret lyset her og fundet det særligt tiltrækkende. Når du opholder dig i Toppen af Danmark, vil du helt sikkert også opleve lysets farvespil i landskaberne og nyde de forskellige stemninger, der opstår og forstå, hvorfor Toppen af Danmark også er Lysets Land.

Rubjerg Knude
Aktiv Ferie

Ud i naturen

Når du kommer til Lysets Land vil du lægge mærke til den forskellighed og mangfoldighed, der præger området og naturen her. Fra vestkystens mægtige klitlandskaber til indlandet mellem kysterne med frodige marker og landskaber og til østkystens strandenge. Mod nord finder du de helt fantastiske og enestående naturlandskaber ved Rubjerg Knude og Råbjerg Mile, der ikke findes tilsvarende i Europa – mod syd de grønne bøgeskove.
Midt ude i Kattegat ligger Læsø - med sit eget særpræg og sin særlige natur, udgør øen en helt speciel og charmerende del af Toppen af Danmark.

Aktiv Ferie

Havet og badestrandene indbyder naturligvis til badeliv og leg, men Toppen af Danmark byder også på rig mulighed for andre spændende aktiviteter for store og små. En tur i kano på en af de idylliske åer, en cykeltur for hele familien på det veludbyggede net af cykelstier eller en wellnessoplevelse i et af de spændende centre, der lokker med forkælelse for krop og sjæl, er alle oplevelser, du vil huske fra et ophold i Lysets Land.
Sportsgrene som golf, ridning, sejlads og svømning kan du også dyrke her.
Overnatning i Lysets Land
Spisested i Lysets Land

Overnatningsmuligheder & spisesteder

I Toppen af Danmark finder du mange forskellige former for overnatningsmuligheder. Gør brug af de fleksible muligheder, som overnatning i private værelser, bed & breakfast, vandrerhjem, campingpladser, hytter, kroer, hoteller og pensioner giver dig. Du kan også vælge at tage på bondegårdsferie, at booke et ophold på et af de moderne feriecentre eller i et af de mange sommerhuse, der findes til udlejning i ferieområderne.
Et bredt udvalg af spisesteder, der blandt andet serverer spændende egnsretter, lækre fiskespecialiteter, god dansk mad eller etniske retter, vil sørge godt for dig under dit ophold.

Kunst og Kultur

Mægtige og stolte ligger de der i landskabet - de store bygningsværker– herregårdene, slottene, kirkerne og klostrene - som et vidnesbyrd om en storhed og pragt, som stadig kan opleves både ude og inde ved et besøg.
Museerne i området fortæller blandt andet historien om et foretagsomt folk i en til tider barsk egn og kampen mod naturen, om livet som bønder og fiskere, om alle de kendte kunstnere, der blev inspireret her og meget, meget mere. I dag trives kulturen stadig med de mange kunstnere og kunsthåndværkere, der udfolder deres kreativitet - for eksempel billedhuggere, keramikere og glaspustere. Gallerier og åbne værksteder gør det muligt at følge deres spændende arbejder på tætteste hold.
Tirsdag, september 30 2008

Du er altid velkommen

Om det er ferie eller en weekend med tid til lidt ekstra, kan du trygt komme til Lysets Land.

Margueritruten

Kør en tur ad Margueritruten eller ad det veludbyggede net af cykelstier og oplev de skønneste pletter og udsigter ….
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT