Til forsiden

Badeliv


I Sæby kan der bades både inde og ude. Hele familien kan hygge sig, ung som gammel på Sæby Nordstrand eller en af de andre flade og børnevenlige strande. Er vejret ikke til udendørs badning så prøv Sæby Svømmebad.
I Sæby er der plads til vandhunde i alle aldre. Uanset om det regner eller solen skinner, så kan man altid bade.



Selvom det regner, kan man sagtens bade. Når luften er kold, er vandet jo varmt. Men er du blandt dem, som hellere vil bade indendørs, er der også spændende muligheder for det. 

Sæby Svømmebad

Sæby Svømmebad blev opført i 2007 og rummer både en wellnessafdeling og svømmeafdeling med morskabsbassin, vandrutchebane, børnepool og 25 m. langt svømmebassin.

Wellness


I wellnessafdelingen kan du nyde det store varmtvandsbassin, boblebade, koldtvandsbassin, sauna, dampbad og der kan bestilles tid til massage.


Find stranden der passer til dig...

Der er masser af fine sandstrande syd og nord for Sæby. Alle er flade og børnevenlige, og du skal meget langt ud før det bliver dybt. Det er hvad man kan betegne som rigtige familiestrande. 

Nord for Sæby ligger Sæby Nordstrand, som er tæt på byen og alle dens faciliteter. Her er der ikke langt til nærmeste ishus, hvis lysten skulle melde sig.

Syd for Sæby finder du Lyngså Strand, der er en lang og bred sandstrand langs hele sommerhusområdet i Lyngså.
Samlet oversigt over strande


Billig sommerferie med børn

Blå flag

Frederikshavn Kommune er med blå flag på 13 strande og fire lystbådehavne nordjysk topscorer i 2010. I Sæby og omegn har vi 4 strande og havne med blåt flag.

De fem baderåd

Lær at svømme.
Evnen til at svømme kan redde liv.

Gå aldrig alene i vandet.
Når i er flere sammen kan i holde øje med hinanden.

Læs vinden og vandet.
Inden du går i vandet er det en god ide og undersøge forholdene.

Lær stranden at kende.
Første gang du bader et nyt sted er det vigtigt at være særligt opmærksom.

Slip ikke børnene af syne.
Selv halvstore børn kan komme i problemer.

Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT