Til forsiden
Sæby Havn

Regnvejr er dejligt.


Når det regner kan man opleve naturen på en helt ny måde. Eller man kan hygge indendøre... Men der er mange flere muligheder! Lad ikke regnen ødelægge en god feriedag i Sæby.
Selv om det regner er der stadig tørvejr i butikkerne. Og her i Sæby ligger de så tæt at du skal være heldig hvis du når at blive våd på turen fra den ene til den anden.

Alt bliver endnu mere grønt og friskt efter en omgang regn. Grib paraplyen og træk i regntøjet, og oplev den forandring, som regnen bringer naturen i.

Giv børnene regntøj og gummistøvler på og lad dem hoppe i vandpytterne. For børn er der ikke noget, der hedder dårligt vejr - kun dårlig påklædning!
Trænger børnene til at bruge lidt ekstra energi, så slå jer løs i nabobyen Frederikshavns største indendørs legeland Fun House
Nyd regnen indendørs med en kop dejlig varm kaffe, på en af Sæbys mange hyggelige cafeér.

Sæby Bowlingcenter
står klar til at underholde hele familien i både godt og vådt vejr. Her er der 8 bowlingbaner, golfsimulator og forskellige spil. Efter de fysiske udfoldelser kan du nyde forskellige menuer i restauranten.
Hotel Vikings Aqua & Spa afdeling er wellness og luksus på 1. klasse. Wellnessafdelingen er Danmarks største.

Aktiviteter for børn

Mangler du inspiration til ferien med børn, så kig med her.
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT