Hørby Kirke - Sæby

Kirken er åben når graveren er til stede.
Eller efter aftale på Tlf.: 21 67 60 99

Hørby kirke er bygget i 1100-tallet, ganske nær et gammelt hedensk helligsted. I kirkens nærhed findes resterne af en af landets største stendysser.

Kirken, som er en kvaderstenskirke, hørte i sin tid ind under Hørbylund hovedgård, som blandt andre en kort tid var ejet af søhelten Niels Juel. I dag fremstår kirken som kullet, men en kort overgang har der været bygget tårn til kirken. Tårnet blev, efter kun kort tid, nedrevet, men grunden til nedrivningen kendes ikke med sikkerhed.

Under kirken findes et gravkammer, hvor bl.a. folk fra slægten Juel begravedes. Til gravkammeret har der været nedgang fra kirkeskibet. Nedgangen er i dag muret til. På omtrent samme tid - i begyndelsen af 1600-tallet - fik kirken sin nuværende kirkeklokke, støbt i Hjørring

Hørby kirke blev gennemrestaureret i begyndelsen af tredserne. Den gamle altertavle blev udskiftet med en nyere, malet af Havsteen-Mikkelsen. Farvevalget i kirken er sat af maler Mogens Jørgensen, København, og er rimeligt specielt for en gammel landsbykirke. Bl.a. er der på prædikestolen 16 forskellige farver.

Altersølvet er af nyere dato, med undtagelse af alterkalken, der er provstiets ældste, ca. 500 år gammel. Den er rigt udsmykket og fremstår, efter en renovering, så nær på sin oprindelige udseende, som muligt.

Hørby Kirkes orgel er et 'Bruno Christensen' og stammer fra midten af 80'erne.

Åbningstider
01/01/2015 - 31/12/2015 Mandag - Søndag

Opdateret af:

Turisthus Nord aj@turisthusnord.dk
 

Kontakt

Adresse

Nyholmsvej 3
9300 Sæby

E-mail

Telefon

+45 98466310

Fakta

  • Type

    • Landsbykirke

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.351197
    Latitude : 57.349255

Del denne side