Slotte i Toppen af Danmark

Sæbygaard Slot ved Sæby
I Toppen af Danmark er hele 2 slotte åbne for publikumsbesøg. De smukke og prægtige bygningsværker med spændende bygningsdetaljer er arkitektoniske perler, hvis skønhed, man helt må forbløffes over, men herudover byder slottene på ekstra oplevelser indenfor...

Sæbygaard Slot

Sæbygaard var indtil reformationen Børglumbispens ”lystgaard” på østkysten. Sidenhen overgik Sæbygaard til Otto Rud og Pernille Oxe, der i 1576 færdigbyggede et renæssanceanlæg, hvor også flere admiraler – heriblandt Niels Juel - har haft sæde.

De enkle og strenge bygninger, som ligger smukt omgivet af brede voldgrave, indeholder idag spændende interiører fra 1600-1900-tallet.

Mere om Sæbygaard Slot

Voergaard Slot

Voergaard Slot er et af landets fineste og bedst bevarede renæssanceslotte. Det oprindelige årstal for Voergaards opførelse er ubestemt, men stedet blev ca. 1510 købt af Børglumbispen. Bygningen led alvorlig overlast under Grevens Fejde og blev ombygget i 1590 af sin driftige ejer Ingeborg Skeel.
I dag rummer slottet en enestående og omfattende samling af europæisk kunst. Voergård er fyldt med malerier, møbler, tæpper, smykker og porcelæn samlet af 2 franske adelsslægter og bragt til Voergaard af greve Oberbeck-Clausen i forrige århundrede. Slottet står den dag idag som hjem indrettet af greven. På slottet findes også et romersk-katolsk kapel, der blev benyttet af Maltheserordenen.

Mere om Voergaard Slot

Spøgerier

Både på Sæbygaard og på Voergaard er der spøgelser, der går igen i tidligere ejeres skikkelser. Eftermælerne fra Ingeborg Skeel fra Voergaard og Karen Skeel fra Sæbygaard er præget af mystik, grusomhed og hårdhed. Ingen af deres påståede ugerninger kan dog dokumenteres.

Del denne side

Kort over slotte

Middelalderdage på Voergaard Slot

Hver sommer danner Voergaard Slot rammen om middelalderdagene, hvor historien levendegøres gennem boder, ridderturneringer, gøgl og musik og ægte middelalderstemning...

Om Middelalderdage på Voergaard Slot

Karen Skeel

På Sæbygaard er det Karen Skeel, der menes at spøge i tårnrummet over porten: En høj statelig klædt dame med pibekrave kommer ind i tårnrummet fra riddersalen ved midnatstide. Sammen med hendes tilsynekomst har der været lyd af klirrende lænker. Genfærdet holder en kniv i hånden med knivarmen løftet. Skikkelsen taber dog kniven med et halvkvalt skrig og ruller sammen på gulvet.

Ingeborg Skeel

er den absolut mest kendte og mest sagnomspundne ejer, der nogensinde har været på Voergaard Slot og det er da også Ingeborg Skeel, der stadig spøger på Voergaard. Hårrejsende historier verserer om børn der fik klippet deres fingre af, fordi hun havde grebet dem i tyveri og om en bygmester, der blev ombragt og kastet i voldgraven. Bankelyde i tårnværelset, en blodplet der aldrig forsvinder og en tåget dame, der kommer over broen er ting, der ikke lader sig forklare på Voergaard Slot!

Mere om Ingeborg Skeel

Find slotte og herregårde

Besøg et slot eller en herregård i Toppen af Danmark og bliv inspireret til en historisk ferie.

Slotte og herregårde i Toppen af Danmark

Få inspiration til at finde det helt rette overnatningssted for dig - hotel, kro eller sommerhusferie. Eller hvad med andre alternativer som camping eller vandrerhjem?

Besøg gallerier og kunsthåndværkere i Toppen af Danmark. Få kulturelle oplevelser. Tag på kunstmuseum eller hør den gode historie om naturen, byen mv.

Lad dig friste af lækre retter af lokale råvarer i gastronomiens verden i Toppen af Danmark. Få inspiration til en kulinarisk ferie.