Lystfiskeri ved Sæby
J C Fiskeri og Fritid på Sæby Havn

J C Fiskegrej og Fritid

Den velassortede butik med fiskeudstyr finder du på havnen i Sæby. Her er personalet altid klar med gode forslag til grej, og hvad du med fordel skal have med, hvis du vil fiske i vandene omkring Sæby, uanset om det er fra molen, eller en af strandene.

Lystfiskerens 10 bud

 

1. Respekter de lovmæssig fredningsbælter ved å- og bækudløb. Fredningsbæltet går 500 meter til hver side og i en ekstra zone ud for udløbet.
2. Respekter fredningstiderne. Fisk fanget i fredningsperioden skal straks genudsættes med gelinde - også selv om den ikke er levedygtig efter genudsætningen.
3. Respekter de gældende mindstemål. Fisk under mindstemålet skal altid, uanset stand, genudsættes med det samme.
4. Vis hensyn til naturen og dens brugere. Følg altid afmærkede stier og markveje. Smid ikke affald i naturen, tage det hjem eller benyt en skraldespand.
5. Områdets fiskepladser tilhører alle og ingen kan regne med at have en plads for sig selv. 
6. Fiskeri med flere stænger skal begrænses og spær ikke en fiskeplads af, så andre lystfiskere ikke kan komme til.
7. Respekter den private ejendomsret og parkér så vidt muligt kun på afmærkede p-pladser, undgå at spærre af for lokal trafik på markveje. Det er forbudt at grave orm på privat og offentlig område uden tilladelse.
8. Ved søsætning af joller, brug ramperne i de lokale havne eller vælg områder, hvor sliddet på naturen er mindst muligt.
9. Camping er forbudt på offentlige pladser og områder. Al overnatning skal ske på campingpladser eller i privat regi.
10. Vis altid hensyn!
Husk altid at medbringe gyldig Fisketegn og Fiskekort

Husk altid fisketegnet

Er du lystfisker i Danmark, er det obligatorisk for alle mellem 18 og 65 år, at have et  gyldigt fisketegn.

 

Fisker du i en Put & Take sø, er der dog ikke noget krav om fisketegn.

 

Du kan købe dit fisketegn, gældende for kyst- og søfiskeri, på Frederikshavn Turistbureau eller online på fisketegn.dk.

Se den nye fiskebrochure her. Hvad, hvor, hvordan ? Alt du har brug for om fiskeri.

Lad ferien gå i fisk!

I denne brochure præsenterer vi de bedste fiskesteder, gode tips til fiskeoplevelser samt en række fiskeevents, som både henvender sig til lystfiskere og andre. 

Se, download eller print den nye fiskebrochure her.

Frisk fisk smager godt og så er det sundt

Lækre opskrifter med fisk

Fisk er en både god og sund spise, og der findes et utal af forskellige tilberedningsmuligheder. Når du selv har fanget fisken, smager den også altid en smule bedre. Velbekomme.
Lær meget mere om danske fisk

Om danske fisk

Der er gode muligheder for at fange fladfisk fra strandene omkring Sæby hele året rundt. Klik for at se hvilke fisk der er i Danmark, og lær om deres individuelle kendetegn.