Oplev naturen ved Sæby

Oplev naturen ved Sæby

I Sæby er der ikke langt til naturoplevelser
Byen ligger smukt omsluttet af natur, med det glitrende blå hav på den ene side og dejlige grønne skove på den anden.

Strandliv ved Sæby har eksisteret gennem alle tider
Det rene vand ved Sæby er en af de faktorer, der altid begejstrer, ved et besøg i byen. Fra den charmerende bymidte går der ikke mange minutter, før du kan boltre dig i blå bølger ved nordstranden, og ved stranden mod syd giver klitterne god læ, hvis du vil være lidt mere privat.

Skovene ved Sæby bruges flittigt hele året
Der er flere skovarealer rundt om Sæby. Sæbygård Skov er en privatejet bøgeskov, der i over hundrede år har været et yndet udflugtsmål for byens beboere og tilrejsende. Der er mange afmærkede vandre-, løbe- og cykelruter. Gybels Plantage, der blev anlagt i begyndelsen af 1900-var oprindeligt en granskov. Skoven er nu under udvikling, så der bliver tilføjet mere løvskov og skabt åbne rekreative områder.
Professorens Plantage er en klithede med fyrbevoksning, lyng og bærbuske. Er du heldig, møder du et af områdets rådyr, ligesom du kan nyde synet, af de mange forskellige fugle der trækker forbi her.

Der er mange muligheder for at være aktiv i naturen ved Sæby
Det er en stor fornøjelse for mange at komme ud og opleve naturen på tæt hold. I 2016 blev det seneste tiltag, Kløverstierne, indviet. Du kan vælge mellem fire ruter med længder på 2,5 km, 5 km, 7.5 km og 21 km - der er bare med at trække det rigtig fodtøj på eller tage plads i cykelsadlen og så eller bare komme afsted.

Besøg Nellemanns Have når du er i Sæby

Nellemanns Have

Stedet, der oprindeligt er en gammel paradisæblehave, har de seneste år gennemgået en omfattende genetablering. Der er mange lokale ildsjæle involveret i arbejdet med haven. Det er et betagende syn, når de mange paradisæbletræer om foråret står i fuld blomst.
Kløverstierne i Sæby er for alle, både motionister og sportsfolk

Kløverstierne i Sæby

4 fantastiske vandre- og løberuter, hvor der også kan cykles. Ruterne varierer fra 2,5 km til 21,5 km, og ude på ruterne kombineres oplevelser med frisk luft og motion. Der er ruter for hele familien.

Oplev fuglene ved Stensnæs fuglereservat

Fuglereservat på Stensnæs

Stensnæs er fuglebeskyttelsesområde bestående af fredede strandenge og fladvandede områder.