Når man bevæger sig rundt langs kysten i Toppen af Danmark, kan man opleve en enestående natur. Men samtidig kan man næsten ikke undgå at støde ind i nogle af de mange bunkere fra 2. Verdenskrig, der ligger spredt rundt omkring på strandene og i klitterne. Men hvad er historien egentlig bag alle disse grå betonbygninger? Læs mere i Toppen af Danmarks bunkerfolder og find bunkerne i området.
Toppen af Danmark er et magisk land at se på fugle i. Denne del af Danmark indeholder en stor mosaik af mange naturtyper og det betyder, at der er mange forskellige fuglearter at se. Lige fra de allermindste fuglekonger til europas højeste fugl tranen. Begge har du gode chancer for at se her på egnen. Læs fuglefolderen og bliv klogere på fuglekiggeri. Hent folderen på de lokale turistbureauer.
Tag på tur i Lysets Land. Hør om og se helligkilderne i området. Kør efter ruterne i folderen, skan QR-koderne og få mere viden. En spændende tur i fortiden og en dejlig naturoplevelse. Find folderen på de lokale turistbureauer eller download den her.
Få kunstoplevelser på en tur rundt i Lysets Land. I denne brochure findes beskrivelser og et kort med de steder, hvor der findes kunst fra Stygge Krumpens tid og den vendsysselske middelalder. En spændende tur for kunstinteresserede.
Skan koderne med en smartphone og få mere information, historier, videoklip mm. Folderen kan bl.a. hentes på de lokale turistbureauer i Lysets Land.
Kender du historien om den rigtige Stygge Krumpen, spøgelset i TV2s julekalender, som i middelalderen var biskop af Børglum? Kan du lide røverhistorier, f.eks. om præsten der tissede i kilden og Den Onde Ridder Pølse? Vil du se de steder, hvor TV2s julekalender ”Ludvig og Julemanden” blev optaget?
Oplev det hele på en tur rundt i Toppen af Danmark – fold brochuren ud – der er et kort indeni.